Steffen Dam – Captured in Glass – Fact or Fiction?
Af Pia Strandbygaard Bitner
Cand.mag. kunsthistorie Glasmuseet i Ebeltoft
Den danske kunstner Steffen Dams semi-naturvidenskabelige paneler, blokke og cylindre har givet ham en markant position i dansk såvel som internationalt glas. I udstillingen ”Captured in Glass – Fact or Fiction?” hos Joanna Bird/Browse & Darby, London, føjer han endnu et lag til sin personlige kortlægning af verden med en serie helt nye, værker i støbt og blæst glas.
Steffen Dam (f. 1961) er et modsætningsfyldt menneske. På den ene side er han rationelt analyserende, et teknisk geni og perfektionist til fingerspidserne. På den anden side er han nysgerrig og følsom overfor hverdagens poesi og den tilfældige skønhed, der måtte findes i kompostbunken, havens sommerfugle, gamle bøger, tekniske tegninger, landkort, tegnforklaringer og glassets uplanlagte krumspring. Netop denne dobbelthed mellem rationalitet og irrationalitet, præcision og tilfældighed, logik og poesi er kernen i hans arbejde med glasset og i værker, som på én gang er let aflæselige og aldeles umulige at afkode.
Som dreng lærte Steffen Dam verden at kende blandt andet gennem farfarens samling af naturvidenskabelige opslagsværker med systematisk ordnede illustrationer af planetens dyre- og plantearter. Han holdt også af at besøge sin fars moster, som havde indrettet sin støvede lejlighed med fossiler, flinteøkser, kasser med sommerfugle og insekter på nåle. Hos de to familiemedlemmer fandt Steffen Dam en stimulerende blanding af videnskabelig systematik og umiddelbar fascination af verdens mangfoldighed.
Som udlært værktøjsmager arbejdede Steffen Dam senere med teknisk udregning og minutiøs konstruktion af maskiner til fremstilling af plastdele i industrien. Konflikten mellem produktionen af kommercielle plastprodukter, som de sindrigt konstruerede maskiner blev benyttet til at producere, og Steffen Dams ønske om at skabe noget der var mere tilfredsstillende for ham selv, fik ham til at forlade industrien og kaste sig over glasset i stedet.
Disciplin og eksperiment
Barndommens besøg hos den naturvidenskabeligt interesserede familie samt årene som værktøjsmager præger både Steffen Dams arbejdsmetode og de færdige værker.
Arbejdet med at fremstille elementerne til det enkelte værk er planlagt til mindste detalje, men tillader alligevel en vis portion af den tilfældighed, som den ellers perfektionistiske Steffen Dam holder så meget af. Han arbejder altid ”med” glasset og forsøger at lokke glassets iboende figurer frem. Bearbejdningen af glasset er dog meget håndfast, når han trækker, kniber, brænder, borer, skærer og polerer glasset indtil det har nøjagtigt den form, farve og størrelse, han ønsker.
Fra todimensionelle paneler med sirlige samlinger af tynde, cellelignende præparater, blomsterarter og fossiler, som minder om sider i et videnskabeligt opslagsværk, har Steffen Dam udviklet et stadig mere skulpturelt udtryk. Først gennem massive, sammensmeltede ”specimen blocks”, senere i fritstående støbte cylindre med livagtige gopler, luftbobler og trådelignende tentakler, fanget i fri bevægelse på vej mod overfladen. Et gennemgående træk er Dams præcise iscenesættelse af de enkelte objekter i nøjagtigt opmålte felter eller blokke, der gør at intet distraherer opmærksomheden fra essensen, nemlig dét, der er indeni.
I cylindrene udnytter Steffen Dam glassets særlige kvaliteter: glassets ”usynlighed” skaber illusionen af, at den massive blok er en væskefyldt beholder og glassets optiske kvaliteter forstørrer sammen med cylinderens krumning objektet visuelt. Endelig mimer glassets transparente karakter goplens geléagtige konsistens.
Monitoring the world
Med inspiration i det populære amerikanske gør-det-selv magasin ”Popular Mecanics”, som havde sin storhedstid i 1950erne, har Steffen Dam senest udviklet en serie todelte cylindre bestående af en massiv, støbt del i klart glas, som er smeltet sammen med et hult, blæst rør øverst. I den halvt fyldte cylinder, for sådan ser det ud, er et organisk objekt fikseret i det helt klare glas, som var det nedsunket i væske. Et hjemmelavet måleapparat, konstrueret af dele fra et manometer, en videobåndoptager, glas fra et par Rayban-solbriller og en linse, er fastgjort i objektet. De mekaniske indretninger i Steffen Dams værker er konstrueret og samlet i detaljen, som var de instrumenter, der skulle kunne bruges, men har ingen funktion. Det samme gælder de svævende gopler, som på én gang er livagtige og virkelighedstro, men absolut fiktive.
Installationen er både absurd og dybt fascinerende: et fiktivt måleapparat måler trykket i et fiktivt objekt – alligevel forsøger vi at finde ud af, hvad det er for en genstand, vi kan se gennem glasset, samt hvordan og hvad det er, måleren registrerer. Cylindrene peger på menneskets evindelige trang til at kategorisere verden, men er også et udsagn om det umulige i projektet. For dét, man kan måle, er kun en flig af sandheden om en verden, vi aldrig vil kunne begribe i sin fulde kompleksitet.
Steffen Dam er både renæssancemenneske, opfinder, alkymist, håndværker og kunstner, og samler livets ”rariteter” i sit personlige Wunderkammer, samtidig med at han dissekerer virkeligheden for at ”se hvad der er indeni” og opfinder mærkværdige tekniske anordninger. Han fastholder verdens mangfoldige skønhed i sine værker og tvinger ved hjælp af sin præcise framing diskret beskueren til at rette blikket mod disse uhåndgribelige objekter.
Det synes at være Steffen Dams lod med glasset som redskab at holde verdens ubegribelige vidunder frem for os – at ”gøre verden klar til at blive set på”. Hvad, vi ser, er op til os selv.